Camp Nou blev bygget mellem 1954 og 1957 og officielt åbnet den 24. september 1957 med en kamp mellem FC Barcelona og et udvalg af spillere fra byen Warszawa i Polen. Stadionet erstattede Barcelonas tidligere Camp de les Corts, som på trods af, at det kunne rumme ikke mindre end 60.000 tilhængere, stadig var for lille til den voksende støtte til klubben.
Camp Nou bestod oprindeligt af to lag med plads til hele 93.000 tilskuere. Det blev først kaldt Estadi del FC Barcelona, men fik ret hurtigt efter betegnelsen Camp Nou.
Stadionet var sammen med Estadio Santiago Bernabeu spillested for EM i 1964. Det var således vært for semifinalen mellem Sovjetunionen og Danmark (3-0), og kampen om tredjepladsen mellem Ungarn og ligeledes Danmark (3-1). At Danmark var med så langt, kunne nok have skabt nogle gode gevinster, hvis mulighederne for betting havde været lige så gode dengang, som de er i dag.
Endvidere var stadionet vært for to Pokalvindernes Cup finaler i de følgende årtier, den første i 1972 mellem Glasgow Rangers og Dynamo Moskva (3-2), og den anden i 1980 mellem Barcelona og Standard de Liège (2-1) .
Camp Nou fik udvidet med et tredje lag til VM i 1982, der øgede kapaciteten til 120.000 pladser. Under VM blev åbningskampen mellem Belgien og Argentina (1-0), tre kampe i andet gruppespil og semifinalen mellem Italien og Polen (2-0) spillet her. I 1989 var Camp Nou vært for Europa Cup-finalen mellem AC Milan og FC Steaua (4-0), som blev efterfulgt i 1999 af Champions League-finalen mellem Manchester United og FC Bayern (2-1) .
Indtil slutningen af 1990’erne havde Camp Nou stadig nogle stående områder i toppen af det tredje lag, men disse er blevet endeligt fjernet, så kapaciteten lige nu er i underkanten af 100.000.
I modsætning til Bernabéu har Camp Nou kun ændret sig lidt siden indvielsen og mangler mange af de moderne faciliteter, som man normalt finder i stadioner nu til dags. I de sidste ti år har Barcelona derfor undersøgt mulighederne for enten en sanering Camp Nou eller endda for at bygge et helt nyt stadion.
Camp Nou bestod oprindeligt af to lag med plads til hele 93.000 tilskuere. Det blev først kaldt Estadi del FC Barcelona, men fik ret hurtigt efter betegnelsen Camp Nou.
Stadionet var sammen med Estadio Santiago Bernabeu spillested for EM i 1964. Det var således vært for semifinalen mellem Sovjetunionen og Danmark (3-0), og kampen om tredjepladsen mellem Ungarn og ligeledes Danmark (3-1). At Danmark var med så langt, kunne nok have skabt nogle gode gevinster, hvis mulighederne for betting havde været lige så gode dengang, som de er i dag.
Endvidere var stadionet vært for to Pokalvindernes Cup finaler i de følgende årtier, den første i 1972 mellem Glasgow Rangers og Dynamo Moskva (3-2), og den anden i 1980 mellem Barcelona og Standard de Liège (2-1) .
Camp Nou fik udvidet med et tredje lag til VM i 1982, der øgede kapaciteten til 120.000 pladser. Under VM blev åbningskampen mellem Belgien og Argentina (1-0), tre kampe i andet gruppespil og semifinalen mellem Italien og Polen (2-0) spillet her. I 1989 var Camp Nou vært for Europa Cup-finalen mellem AC Milan og FC Steaua (4-0), som blev efterfulgt i 1999 af Champions League-finalen mellem Manchester United og FC Bayern (2-1) .
Indtil slutningen af 1990’erne havde Camp Nou stadig nogle stående områder i toppen af det tredje lag, men disse er blevet endeligt fjernet, så kapaciteten lige nu er i underkanten af 100.000.
I modsætning til Bernabéu har Camp Nou kun ændret sig lidt siden indvielsen og mangler mange af de moderne faciliteter, som man normalt finder i stadioner nu til dags. I de sidste ti år har Barcelona derfor undersøgt mulighederne for enten en sanering Camp Nou eller endda for at bygge et helt nyt stadion.