Penya Barcelonista de Copenhagen
  • Forside
  • Medlem
    • Dokumenter
    • Eventskalender
  • Foto
    • Film
  • Merchandise
  • Blog
  • Artikler
  • Presse
  • Links
  • Kontakt
  • English

Fødselsdagsfest - 3 år med penyaen

2/9/2014

1 Comment

 
Den 31. august fejrede vi penyaens fødselsdag med et hyggeligt arrangement kombineret med sæsonens anden kamp mod Villareal. Vi havde ønsket at kunne lave noget grillhygge i Ørstedparken, men vejrguderne ville det anderledes. Så istedet blev hele arrangementet afholdt i den hyggelige kælder hos Bootleggers.

Tak til alle der dukkede op, og gjorde det til en mindefuld aften. Tak for jeres billeder, som jeg har valgt at inkludere herunder. Et særlig tak til Ida for den, igen, imponerende  kage (med blåt bid i;). Og til lykke med at Præsidenten igen igen gjorde rent bord på alle konkurrencerne...:D

Og så ikke at forglemme fødselaren Morten, som fik en lille sang med ved midnatstid.

Og nej...vi må heller ikke glemme at takke Real Madrid, for nok en gang at have givet os et ekstra godt grin:)
1 Comment

Penya kongres 2014

31/8/2014

0 Comments

 
Picture
Tekst: Ida Tosti Kristensen Foto: Erland Jacobsen, Vivi Sejrsen og Ida Tosti Kristensen

Penya Barcelonista de Copenhagen var repræsenteret med 3 medlemmer: vicepræsident Erland Jacobsen, sekretær Vivi Sejrsen og medlem Ida Kristensen. Det var 2 dage med møder og samvær fra morgen til aften.

Read More
0 Comments

Fancup 2014

23/8/2014

0 Comments

 
Tekst: Bo Sahl Christensen og Ida Tosti Kristensen
Foto: Bo "Koemann" Hansen og Ida Tosti Kristensen

Penya Barcelonista de Copenhagen deltog igen i år i fancuppen, den prestigefulde 7-mandsturnering for danske fanklubber af udenlandske hold.

Picture
Holdet bestod af: (Øverst fra venstre) Stig, Brian, Tobias, Bo, Ronnie, Søren (Nederst fra Venstre) Mick, Lennart, El President, Erland og Lars. Igen i år var flere af de øvrige medlemmer af penyaen med til at heppe.

Read More
0 Comments

Amster’verdomme’

11/12/2013

0 Comments

 
Picture
Picture
Picture
Picture
Fire danske penya medlemmer var tilstede d. 26. oktober 2013 på Ajax Arena i Amsterdam for at blafre med vores penya flag til Champions League opgøret. Den lokale hollandske penya havde arrangeret et større fællesmøde i indre by sidst på eftermiddagen, og der var et pænt fremmøde af blå-røde farver, med trommer og sange, og hvad ellers dertil hører. Udover at hilse på en hel masse fine mennesker fra flere lande, fik vi bl.a. også set de officielle penya medlemskort, som andre lande havde fået tilsendt før os. Der blev også målt og betragtet movember skæg, for dem der havde valgt at deltage i det:)

Før kampstart mødtes vi alle igen til buffetmiddag på en udvalgt bar med udsigt til Ajax Arena. Her blev der hygget og taget stemningsbilleder, og én heldig person kunne gå hjem derfra med en signeret Messi trøje.

På stadion blev vi mødt af et meget spændt og stemningsfuldt hollandsk publikum. Der blev skrålet og viftet med deres hvide flag til den helt store guldmedalje. Ingen tvivl om at dette var en kamp de havde set frem til.

Picture
Og den gode stemning skulle vise sig at leve videre på banen. Ajax spillerne havde nærmest vinger på fra kampstart. De løb væsentlig mere, og barca var i den uvante rolle at blive presset på tilbage. Forsvarsspillere og fløje viste desværre også flere tegn på usikkerhed. 

Dette skulle også resultere i to flotte mål til hjemmeholdet i første halvleg. I anden halvleg kom barca dog godt fra start med et hurtigt mål, hvor Ajax måtte indkassere et rødt kort og straffe på Neymar imod sig. Men selv om det blev fuldt udnyttet af Xavi, så lykkedes det aldrig barca at komme ovenpå igen og indhente det manglende mål til udligning. Det var nu barca der i vanlig stil styrede spillet igen…men målfarlige blev de aldrig.

Ajax tilhængerne sang spillerne til sejr. Vores tilskuersektion var nærmest larmende tavse ved slutfløjtet. Kampen havde været ulidelig dårlig at se på med barca briller, men når alt kommer til alt, havde det alligevel været en fantastisk rejse, og fest, hvor det bedste hold på dagen vandt fortjent. Gruppen skal nok blive vundet.


Picture
Picture
0 Comments

Til lokalderby i Barcelona

6/11/2013

0 Comments

 
Af Erland Jacobsen
Picture
Altid flot at se stadionet: Més que un club
Picture
Gode sæder og i godt selskab med familie og venner
PictureKampen startede med 1 minuts stilhed
En ferie i Barcelona uden at prøve at få billetter til Camp Nou. Det lykkedes også denne gang. Nu med familie og venner der havde fornøjelsen for første gang:) Og så endda til fredagens lokalopgør mod Espanyol.

Kampen startede med ét minuts stilhed, og så kunne det gå igang. For mit vedkommende, var det første gang jeg fik lov at se Messi i aktion live. Til sidste 'El Derbi' for to år siden spillede han ikke med, men var dog kort på banen for at får overrakt trofæet for 'Verdens bedste fodboldspiller', af hans mor. Allermest glædede min svoger og nevø sig dog til at se Neymar i aktion.

PictureMessi klar til at tage frisparket
Det holdt dog hårdt for FC Barcelona, der måtte kæmpe hårdt for deres sejr. Det lykkedes først i anden halvleg Alexis Sanchez at score til 1-0 på et flot oplæg af Neymar. Dette resultat holdt også til kampens slutning. 

På trods af at der opstod chancer i begge ender, så var der blot ingen der var skarpe nok på dagen. Især Messi havde for en sjælden gangs skyld svært ved at score mål. Selv om han kom tæt på med en friløber lykkedes det ham ikke. Heller ikke på hans frispark, selv om der blev klappet taktfast på stadion. Ellers var publikum forholdsvis stille, på en kampdag hvor det aldrig rigtig blev helt spændende og stemningsfuldt.

Picture
Endelig en scoring. Alexis 1-0 på Neymar's flotte oplæg
Picture
På trods af muligheder kom Messi ikke på måltavlen
0 Comments

Brøndby - Barcelona

16/10/2013

0 Comments

 
Af Morten Oxenbøll Nielsen og Lene Paludan Hastrup
Picture
Med store forventninger stod Morten og trippede, da jeg samlede ham op på Lindevang Station. I bilen ud til Brøndby Stadion fortalte han, at kampen i Barcelona var endt 0-0 og at Brøndbys kvinder havde givet den spanske målkvinde kamp til stregen. Vi mødte derfor frem med store forventninger. Kampen skulle finde en vinder, vi kunne se frem til både forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence.

Vi sad suverænt på langsiden – 4 række midt for og kunne overskue hele banen. 

Med et samlet tilskuerantal på godt 5.600 var det ikke meget vi fyldte på stadion. Vi fik taget billeder udenfor og indenfor med vores fane. Der var flere – mindst 3 – i Barca-farver. 2 unge knægte med de nye udebanetrøjer og en ung fyr med en lyserød Messi-trøje. Nej – vi var ikke mange.

Det mærkede vi især, da Barcelona scorede, hvor Morten og jeg røg op af stolene hujede og hejede og viftede med flaget. Måbende voksne og indignerede børn gloede på os som var vi fra en fjern planet.

Picture
Da Barcelona kom foran – mødtes vi med buh-råb fra et par unger bag os – og en forældre, der tyssede på dem.

Som nævnt havde vi store forventninger til kampen, men vi må skuffende konstatere, at de spanske kvinder ikke nåede Brøndbys ditto til sokkeholderne. De danske kvinder var fysisk stærkere, hurtigere, mere boldsikre og langt bedre i pasningsspillet. Brøndbys spillere stod godt på banen – både i angreb og forsvar. De stod på den rigtige side af de spanske spillere og kunne med lethed pille bolden fra dem, hvis de da ikke fik serveret bolden lige på fødderne pga. en af den mange, mange spanske fejlafleveringer. 

Skal vi give dommeren et par ord med på vejen – er vi ikke imponeret. Hun var ikke konsekvent i sin håndtering af f.eks. ”hiv-i-trøjen”, hvor der blev dømt frispark, når de spanske kvinder gjorde det – men ikke omvendt. Af tvivlsomme domme står linjedommerne for deres del. 

Picture
Normalt forbinder man det spanske folk med en god portion temperament, men Brøndbys Sanne Troelsgaard var dog den, der tabte hoved og råbte så meget af linjedommeren at hun lænede sig op af en advarsel, den kom lidt senere, da hun i frustration begik frispark.

Marta Corredera og Jelena Cankovic var de spanske målscorere og fra Brøndby scorede Anja Thorsen og Simone Boye Sørensen. Det sidste mål langt inde i overtiden. Dommeren havde kigget på sit ur og var ved at fløjte af, men fortrød – bolden blev spillet ind i feltet fra højre side til Simone Boye Sørensen, der med et velplaceret hovedstød bragte balance i målscoren.

Der var tilskuerrekord på Brøndby Stadion – men det er stadig svært at hive mændene med til kvindebold. 2/3 af tilskuerne var børn/unge under 18. De mindste af ungerne ifølge med voksne.


Picture
Vi hyggede os, det var en god aften – Barcelona er videre – vi sidder på lægterne, næste gang Barcelona kommer forbi.

0 Comments

Penya CPHs debut i Fan Cup

4/8/2013

0 Comments

 
Billeder: Sofie Vinding, Bo Hansen og Ida T. Kristensen. Tekst: Ida T. Kristensen
Fan Cup er en årlig 7mands-turnering for alle de internationale fanklubber i Danmark. Turneringen blev i år afholdt på Vanløse IFs kunstgræsbaner.
Turneringen bestod af to grupper med 7 hold i hver, herefter semifinale og finale. Grupperne bestod heholdsvis af spanske/italienske hold og engelsk/tyske hold - for at få flest mulige 'lokalopgør'...

Penya CPHs første kamp var mod værterne og sidste års vindere Roma. Kampen endte 0-1.
Picture
Picture
Picture
Nr. 2 kamp var mod arvefjenderne fra Real Madrid. Håbet var at vi kunne tæve dem, men det blev til et 2-0 nederlag...
Picture
Picture
Fan Cup 2013 var bl.a. sponsoreret af Cancal 9, så mellem kampene blev nogle af Penyaens spillere interviewet.
Picture
Inden hver kamp, spillede vi Barças hymne fra en lille megafon mens der blev kastet med blårøde streamers så der var lidt Camp Nou stemning :-)
Næste kamp var mod Andalusiens stolthed Real Betis. Betis var det hold der sammen med Penyaen lavede mest stemning, så trods 3-0 nederlaget blev det en sjov kamp - en kamp ingen af os snart glemmer.
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Den næste modstander var Fiorentina, en kamp der endte med et 5-0 nederlag til de hårdt kæmpende culés.
Picture
Picture
Herefter fulgte kampen mod Juventus, hvor penyaens mænd scorede for første gang i turneringen - hele to mål blev det til (dog var det ene et selvmål men det tæller stadigvæk som et blaugrana mål :-) - kampen endte med et 7-1 nederlag.

Picture
Turneringens sidste kamp for penyaen var mod Inter - et hold vi gerne ville vinde over, så vi kunne få genrejsning efter de forfærdelige Champions League semifinaler i 2010. Inden kampen var alle spillerne meget trætte og/eller skadet hvilket betød at vi var så heldige at låne Betis seje målmand, så vi kunne stille hold.
Med et frisk pust af energi og velvidende at det var den sidste kamp, gav holdet sig fuldt ud og VANDT! Kampen endte 1-0 til et meget lykkeligt barçahold!

Picture
Det klassiske sejrsbillede! Tak til Morten fra Roma der spillede i blaugrana hele dagen, og tak til Johan fra Betis for at være standin-målmand.
Picture
Alle spillerne og heppekoret:
Øverst fra venstre: Marie, Jonas, Sofie, Stefan, Brian, Tobias, Joachim, Bo Koeman, Johan (fra Betis), Morten (på lån fra Roma). Midten fra venstre: Bo, Lars, Louise, Erlandinho, Ida og forrest Chanette.
0 Comments

Mesterskabsfejring i Barcelona, set gennem en iPhone

30/7/2013

0 Comments

 
Tekst & billeder: Jonas Villumsen
Herunder følger en lille fotoreportage fra da penya-medlemmer Brian og Jonas var en tur i Barcelona, i slutningen af maj 2013.

Vi havde fornøjelsen af at tilbringe ti dage i denne stad, som vist efterhånden må kandidere kraftigt til at vippe Paris af pinden, når det kommer til titlen "byernes by". 

Da vi (fornuftigt nok) har modtaget nøje instrukser om at holde os til de fodbold-relaterede billeder i denne blogpost, styrer vi lige udenom fotos fra diverse beværtninger, tapas-restauranter, musikoplevelser, smukke skyline-skud og lignende gode sager - men skulle man endnu ikke have gjort sig selv den tjeneste at besøge byen, kan det anbefales mere end det meste.

Camp Nou Experience
Da det kun var en af os, som i nyere tid har besøgt fodboldkatedralen Camp Nou, benyttede vi anledningen til den store rundtur, som blandt andet bragte os forbi det gamle fodbold-Hogwarts, La Masía, en tur gennem det imponerende - sølvtøjsglinsende - klubmuseum, en tur ned gennem spillertunnelen og en turist-tur op/ud at knipse billeder af vores stadion i civil.
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Barça B - Alcorcón (1-1), Mini Estadi
Tingene flaskede sig så fint, at det passede med at Barça B spillede hjemme, dagen inden A-holdets kamp. Så vi troppede op for at vise det danske penya-flag, samt naturligvis tage de unge talenter i nærmere øjesyn. Det er som oftest en hyggelig oplevelse at være på Mini Estadi og denne gang var ingen undtagelse, omend selve kampen var en halvsløj affære. Deulofeu satte ikke mange fødder rigtigt og Alcorcón udlignede i overtiden. Rafinha lyste dog gevaldigt op og gav håb om fremtiden.
Picture
Picture
Picture
Picture
Barça - Valladolid (2-1) og mesterskabsfejring, Camp Nou
Så oprandt aftenen endelig, hvor vi skulle se Don Andrés & Co. på Camp Nou. Den oprandt med kaskader af vand fra himlen. Det regnede så meget, at myndighederne frarådede at man gik ud, hvis det ikke var nødvendigt. Men det var det naturligvis.

Mesterskabet var blevet endeligt foræret til os ugen forinden, hvor vores hvide ærkerivaler snublede mod vores lokalrivaler, så der var ikke den store resultatmæssige spænding, hvilket også kunne mærkes en anelse på både spil og publikumsfremmøde.
Ikke desto mindre var det dog en stor oplevelse at se Abidal og Tito (ánims!) løfte trofæet, samt overvære mesterskabsfejringen, der bød på taler, lysshow, blaugrana-konfetti i overflod og et imponerende fyrværkeri-inferno et par alen over vores hoveder (vi sad højt oppe ved denne lejlighed). Selv regnen holdt vejret for en stund.
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
Picture
P.S.

En fast dagen-derpå-tradition: at opstøve diverse eksemplarer af den lokale sportspresse...
Picture
P.P.S

Et lille skud af vores altan i Barceloneta...
Picture
0 Comments

FCB Camp i Jærgersborg

16/7/2013

0 Comments

 
Tekst og billeder: Ida Tosti Kristensen
I uge 27 havde FCB Escola fodboldskole i Jærgersborg. Eleverne var fra årgang 1993-2005. Penyaen var tilstede ved åbningscermonien.
Picture
Medlem af FC Barceonas sociale udvalg José Maria Barnils og Penya CPHs præsident Søren Skov
Picture
Artikel i El Mundo Deportivo fra d. 8. juli 2013
Picture
Årgangene 2002-05 træner
I uge 28 afholdte FCB Escola fodboldskole i Billund.
0 Comments

4 kampe på 10 dage

17/4/2013

5 Comments

 
Af Bo Sahl Christensen & Ida Tosti Kristensen

I marts måned var vi så heldige at Barça spillede 3 hjemmekampe i træk og B-holdet én. A- og B-holdet spillede endda samme aften, så vi oplevede at gå direkte fra Mini Estadi til Camp Nou med hymnen gjaldende fra de to stadioner umiddelbart efter hinanden! 
Turens højdepunkt var uden tvivl returopgøret mod AC Milan, en magisk aften med et storspillende Barçahold og elektrisk stemning på tilskuerpladserne.
Picture
På Mini så vi B-holdet slå Córdoba med 4-3, hvor bl.a. Muniesa, Sergi Roberto, Deulofeu og Dongou tryllede. Vi glæder os til at se dem fast på A-holdet :-)
Picture
Picture
Picture
Vi nåede kun lige på Camp Nou til kampstart mod Deportivo der endte 2-0 til Barca. Tidligere på dagen var der dog tid til et billede foran stadion, og en lokal bedstemor var klar til kamp.
Picture
Picture
Før skæbnekampen mod AC Milan hvor vi mødtes med andre danske culés. Nerverne sad uden på tøjet men det endte lykkeligt med en 4-0 sejr!
Picture
Picture
På Ciutat Esportiva Joan Gamper kunne vi igennem hegnet se B-holdet træne, og vi så en masse af A-holdets spillere køre fra træning, men kun Tello stoppede op.
Picture
Picture
Den sidste kamp mod Rayo fuldendte turen med endnu en sejr på 3-1.
Vi havde pladser helt ud til rækværket på 3. tribune, så penyaflaget kunne vaje stolt.
Det var en fantastisk tur, og vi glæder os allerede til næste gang.
5 Comments
<<Previous

    Bloggen

    Følg med i hvad der sker i penyaen når vi skriver om de spændende begivenheder, rejser, medlems events o.l. 
    Kommenter gerne og del jeres oplevelser med os, så vi kan dele dem med vores følgere og medlemmer.

    Arkiv

    September 2014
    August 2014
    December 2013
    November 2013
    October 2013
    August 2013
    July 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    July 2012
    April 2012
    February 2012
    December 2011

    Kategorier

    All
    Events
    Penyacph
    Penya Trips

    RSS Feed